52 danske jægere jager 600 briter bort

Egholm den 25. maj
I Storebælt er i disse dage en flåde, der kom nordfra. Det er en engelsk eskadre, bestående af syv linjeskibe, fem fregatter, tre krigsrigger, 1 kutter og fire kanonchalupper, som har omtrendt 70 koffardiskibe med i konvoj.
Det stille vejr og en ufordelagtig vind har konvojen været nød til at ankre undervejs i sin passage af bæltet.
Den 23. maj om aftenen var orlogsskibene ankret mellem Omøe og ?. Fregatten Penelope på 40 kanoner havde ankret noget derfra.
Denne sidste blev angrebet samme dags aften klokken halv 12 af kanonchallupperne under kaptajnløjtnant Schiønheider samt premiereløjtnant Uldall og Vulf.
Efter den herfra ankomne rapport fik Løjtnant Langes kanonchalup en halv time inde i affæren et grundskud, hvorfor han med sin afdeling blev sendt tilbage til Langeland.
Efter en times fægtning friskede vinden op. Fregatten kappede sit ankertov og flygtede han mod Omø og ? til orlogsskibene her.
Den blev forfulgt af vores kanonbåde, men for at sikre løjtnant Lages chalupper mod angreb af udsendte fartøjer fra de mange orlogsskibe, som omgav vores flotille, ophævedes angrebet klokken 0.30.
Vor roflotille har hverken sårede eller dræbte, men fregatten måtte lide og må, efter den korte afstand, der blev angrebet, have haft et betydeligt tab af folk.
Dens chalup, der hængte agter, er blevet fraskudt fregatten og er med årer og sejl bjerget på Agersø.
En mængde splinter og træværk er fundet drivende i søen.

Den 24. om formiddagen klokken 11 lettede ele flåden tilligemed tre orlogsskibe, der lå nord for Sprogø. De sejlede alle mod syd, men på grund af den svage vind ankrede de op tværs for den nordre pynt på Agersø klokken 17 om eftermiddagen.
Dagen derpå gjorde fjenden et forsøg på at angribe Egholm.
Kaptajn og ridder V. Guldberg har indsendt følgende rapport.
”
Klokken 17.30 så vi de fjendtlige skibe udsætte en del chalupper, som samlede sig ved det nordlige linjeskib.
15 chalupper og to kanonbåde forlod nu linjeskibet og roede ind mod Egholm.
Den herværende Kommanderende underofficer Uldrid med 16 jægersoldater satte sig i skoven.
Da fartøjerne var nær nok begyndte de at skyde.
Imens ilede kaptajn V. Guldberg med løjtnant V. Bentsen, 36 jægere og to 3-pundige kanoner til.
Undervejs blev de beskudt af fjenden med kugler og kardæsker, da de passerede den smalle landtange mellem Agersø og Egholm.

Fjendens linje rykkede frem mod jægerne og under vedvarende kardæskskud begyndte den nærmeste chalups mandskab at springe ud i vandet, samtidig med, at der fra alle fartøjer lød en kraftig geværild.
Men løjtnant V. Bentsen og hans jægere som i fulde løb i kæde tog brinkerne ved havet 100 skridt fra kanonbådene, tvang fjenden at afstå fra sit forsæt.
De 3-pundige kanoners kardæskskud gjorde åbninger i den tykke samling af fjender og de ? fra landet.
Nu delte fjenden sig i tre dele, og nærmede sig øen under hurraråb, mens de fornyede angrebet med større kraft.
Men efter halvanden times fægtning måtte fjenden opgave og ile bort.
Således afslog et lille antal tapre soldater 600 fjender, som skød med 24, 18 og 12 punds kugler.
Dog blev feltartillerist R.D. Bensløw truffet af en kardæskkugle på det venstre ben, så det blev skudt over.
Først ved slutningen af affæren ankom forstærkningen med mandskab og artilleri, som kaptajnen havde beordret.

Illustrationen på avissiden er den hidtil eneste, der er kommet frem under læsningen af de gamle aviser, som omtaler Agersø, Omø og Skælskør med Stigsnæs.
Den inderste firkant med små cirkler viser 89 handelsskibe, som bliver beskyttet af krigsskibene, markeret af de større cirkler.
De korslignende figurer markerer kanonbåde.
Som avisen skriver: Man ser af den ovenstående figur, at den engelske eskadre havde dannet en Duarré. Dette er et bevis på den respekt den stolte sødespot bærer for vor nyskabte søværn.