14. november Stor flåde set i bæltet
Korsør: I morges klokken 10 sås nogle skibe i opsejling syd fra. De havde krydset hele dagen til i eftermiddag klokken 16.30. 15 tremastede og 9 brigger ankrede i linje syd og nord. De midterste skibe i linje mellem Houg og Omø.
Såvidt det kunne ses, var de alle orlogsmænd, og syntes at være russiske. De tonede intet flag.
18. november: Ovenomtalte sejlere ligger endnu til ankers i samme stilling. Såvidt man kan se, er de 13 linjeskibe, to fregatter og ni brigger. Dog kan man på grund af afstanden ikke se, om de alle er orlogsmænd.
Foruden disse er en enkelt sejler set for anker sydpå.
Efter en kaperføres beretning er en russisk fregat på 44 kanoner stødt på grund nord for ? ved Hestehovedgrundene.
20. november: I middags klokken 14.30 lettede et af de nordligste linjeskibe og holdt syd efter, ellers ligger skibene i uforandret stilling.
22. november: Til de i bæltet liggende krigsskibe er syd fra ankommet to orlogsskibe og en brig. Endvidere er 11 entrebrigger ankomne nord fra. De er ankret op ved den øvrige flåde.
23. november: I dag er 11 krigsskibe ankommet syd fra. Den hele flåde i bæltet, 51 krigsskibe, nemlig 18 linjeskibe, 7 fregatter, 24 brigger, 1 kutter og 1 skib er i dag passeret mod nord.
25. November: I bæltet er ingen fjendtlige sejlere at se.
Helsingør samme dag: Herfra er intet fjendtligt i sigte.