Ordforklaringer
Ordbogen opdateres jævnligt
Stigsnæs Kystbatteri er ikke en skanse, men et batteri – se her hvorfor:
Batteri: En artillerienhed, der svarer til et kompagni, med fire til otte styk skyts eller raketkastere. Tre til fem batterier udgør en afdeling under kommando af en oberstløjtnant.
Ordet batteri kommer af fransk batterie “slagsmål” dvs. “det at slå”, heraf “slagkraft i hær”, heraf “skyts stillet i grupper”, heraf “elektrisk batteri af energigivende enheder”, af battre “slå”. (Kilde: denstoredanske.dk)
Skanse er et til forsvar til alle sider indrettet lukket jordværk. Jorden til brystværnet tages fra den indre, ved de stærkere former tillige fra en ydre grav. Skanse anvendtes tidligere i stor udstrækning i befæstede stillinger, men er nu på grund af deres sårbarhed over for artilleriild helt gået af brug.
Skansens grundrids har i tidens løb været meget forskellige, men det dannede som regel en lukket polygon (mangekantet); de fremadvendende linjer kaldtes facer, siderne flanker og den bagudvendende linje struben.
Skanser var som regel udstyret med traverser og med overdækkede rum til beskyttelse mod artilleriilden samt omgivet af et hindringsbælte. (Kilde: denstoredanske.dk)
Lynette/Lunette, (“lynæt”), fransk, der egentlig betyder lille måne, her på batteriet en halvrund åbning, åbent værk med to facer og to korte flanker. (kilde: Meyers fremmedordbog)
Redoute (fr.) er betegnelsen på et i feltbefæstningen anvendt lukket forsvarsværk, der kan afgive ild til alle sider. En redoute var typisk omgivet af et stærkt brystværn. Se feltskanse. (Kilde: da.wikipedia.org)
Réduit (fr. réduire, reducere, bringe tilbage) er inden for fæstningskunsten en betegnelse for en tilflugtsskanse, dvs. den del af en befæstet stilling, som skal holdes længst muligt, også efter at stillingen er gennembrudt på andre steder.
En réduit vil derfor i reglen ligge noget tilbagetrukket og må have forsvar til alle sider samt være omgivet af hindringer. Også ved forsvar af landsbyer, skove eller andre naturlige terræn-genstande, der egner sig til forsvar, tilvejebringes i almindelighed en réduit i den permanente befæstning tilvejebragtes i ældre tid en réduit inden for de ydre befæstningsanlæg, fx i form af et citadel, eller man indrettede réduiter i de enkelte forter. (Kilde: da.wikipedia.org)
Rapert, en. (ogs. skrevet Rappert). flt. -er. (ty. rapert; fra holl. † rappaert (nu: rampaard og rolpard, roopard); 1. led maaske til holl. rol, rulle, 2. led er holl. paard, hest (se I-II. Pert))
– underlag til en kanon (den paa slæden hvilende del af en slædeaffutage), bestaaende bl. a. af et bundstykke med to (trekantede) sidevægge (vanger) (med taplejer for kanonen). Moth.R31. Funch.MarO.I. 48. Drachm.DG.56. Bardenfl.Søm.II.157. hertil ssgr. som Rapert-aksel, -blok (til at kile raperten fast med. vAph.(1764). VSO.), -bolt, -hjul, -slæde (MilTeknO.), -talje (vAph. (1759). VSO.), -vange (JJPaludan.Er.160. Scheller.MarO.), -væg (MilTeknO.225. Vort Forsvar.14/121884.2.sp.1.) ofl.
Kilde: Ordbog over det dansk sprog
Gribeauvalsk kystaffurtage bestående af en lav rapert med fire massive hjul, der kørte på en slæde, hvis bagende ved hjælp af et hjul kunne dreje på en halvcirkel. Denne konstruktion, der var let bevægelig i siden, muliggjorde en hurtig skytsbetjening, således at man blev i stand til effektivt at bekæmpe bevægelige mål på søen. (Scheel. pl. XVIII
Kyst-batteri, et. ? batteri, der (som del af kystbefæstning) tjener til forsvar af en kyststrækning. MR.1814.361. MilTeknO. Scheller.MarO.
Kilde: Ordbog over det danske sprog
Rigs-daler, en. [ri(?)s-, rigs?da·l?r] (ænyd. d. s.) Om forsk. større sølvmønter; i Danmark til 1873 sølvmønt af skiftende værdi, ved afløsningen 1873 sat = to kroner, fra 1813-54 som uofficiel betegnelse for rigsbankdaler. (forkortet Rd(l)., Rd(l)r.). jeg vilde give 100 Rixdaler til, at I og vor Datter Frøichen Engelche forstod (l’hombre). Holb. Kandst.III.4. sa.DNB.609. *For disse (æg) faaer jeg en heel Rigsdaler. | For den vil jeg kjøbe to Høns. HCAnd.SS.XII.212. Hylling.HJ.142. rigsdaler (i) kroner, se I. Krone 5.2. en rigsdalers penge, se Penge 2.2. endnu undertiden (men sjældnere end I. Daler 1) som betegnelse i handel for to kroner: Levin. AarbHolbæk.1934.53. jf. Feilb.
Kilde: Ordbog over det danske sprog
Barkasse: Sømandsudtryk. Den største af bådene på et orlogsskib.
Kilde: Ordbog over det danske sprog
Kanonbåde: Der blev i alt bygget cirka 235 kanonrobåde i Danmark under Englandskrigen. Nogle blev bygget af lokale bådebyggere og betalt af lokalbefolkningen med arvesølv og andet af værdi.
Bombechalup, en. (jf. Bombarderfartøj og Kanonchalup)
betegnelse for en kanonbåd. Der fandtes i den dansk-norske Flåde 3 forskellige slags kanonbåde: Kanonchalupper .. Bombechalupper, der førte en 60 Pd’s Bombekanon (8” Kaliber) agter .. samt kanonjoller. Sal.X.153. Scheller.MarO.198.
Kilde: Ordbog over det danske sprog
Kanon-jolle, en. sømandsudtryk (foræld.) mindre rofartøj af den ældre kanonbaadstype, som kun førte en svær kanon agter.
Kilde: Ordbog over det danske sprog
Se kanonjollen Corsørs blive sat i vandet sommeren 2019 (åbner Youtube i nyt vindue)
Kanon-båd, en. dels (foræld.): stærktbygget rofartøj, armeret med et par kuglekanoner samt lettere skyts (jf. -chalup); dels: mindre, upansret krigsskib med forholdsvis stor armering, (men mindre hastighed).
Kilde: Ordbog over det danske sprog
Ombord på de små kanonbåde var det ofte drenge på 10 år, der skulle bære krudt og kugler ud til kanonerne forskibs og agter. De små drenge kunne bedre få plads under årer og sejl, end fuldvoksne mænd. Kuglerne var ofte på 24 pund lig med 12 kilo. Det skulle gå stærkt, når båden var i kamp, for alles liv afhang af, at krudt og kugler blev bragt til kanonerne hurtigt efter hvert skud.
Galease: Sømandsudtryk. Mindre, som regel spejlgattet handelsskib m. to master, hvoraf den forreste er højst. Den er ofte gaffelrigget.
Kilde: Ordbog over det danske sprog
Brig, (af eng., fork. af brigantine), mindre sejlskib med to fuldriggede master. Briggen, der oftest var meget velsejlende, havde sin glansperiode omkring 1800, men forsvandt stort set i slutningen af 1800-tallet, udkonkurreret af de lettere håndterlige og mindre mandskabskrævende skonnert og skonnertbrig.
Kilde: Den store Danske.dk
Linieskib: Linjeskib, fuldrigget krigsskib, der sædvanligvis var bygget af egetræ og havde mindst to lukkede batteridæk. Armeringen bestod af forladekanoner, hvoraf de største var 24-36 punds kanoner; de fleste var anbragt på batteridækkene, hvorfra de kunne skyde ud gennem kanonporte, og linjeskibets største ildkraft var dermed mere eller mindre vinkelret på diametralplanet, mens ildkraften for- og agterefter var ubetydelig. Bemandingen var på 300-1000 mand. Denne type skibe, der udgjorde datidens største, blev brugt fra omkring 1650 til midten af 1800-tallet, og betegnelsen skyldtes, at linjeskibe sædvanligvis kæmpede i tæt linjeformation, hvorved den store tværskibs ildkraft bedst kunne udnyttes.
Linjeskibene voksede støt gennem perioden; i 1600-t. fandtes 30-kanoners linjeskibe, omkring 1700 var 50 kanoner det almindelige, og i løbet af 1700-t. blev 74-kanoners skibet med to batteridæk standard. Tredækkere med 100-130 kanoner fandtes, især i de store flåder; i Danmark blev der dog kun bygget et fåtal, da den ringe vanddybde i danske farvande begrænsede anvendelsen af så store skibe.
Kilde: Den store danske.dk
Fregat. Fregatten opstod i 1600-t. som et fuldrigget krigsskib med ét lukket batteridæk. Typen var oprindelig tænkt som spejder og signalrepetitør for de tungere og langsommere linjeskibe, men udviklede sig snart til et meget anvendeligt skib, der selvstændigt kunne løse en række opgaver.
Kilde: Den store danske.dk
Kaperskib: Kapervæsen, kaperi, tidligere anvendelse af privatejede og civilt bemandede skibe under krig med det formål at opbringe fjendtlige handelsskibe samt neutrale skibe, der medførte kontrabande. Kapervæsenet florerede fra 1500-t. og ind i 1800-t. Legal kapervirksomhed forudsatte, at ejeren af kaperskibet havde et kaperbrev, der var udstedt af en anerkendt regering, at han og hans folk overholdt den almindeligt gældende krigsret, samt at lovligheden af opbringelsen blev pådømt af en såkaldt prisedomstol, nedsat af den regering, der havde udstedt kaperbrevet.
1. led i ordet kapervæsen kommer af nederl. kaper, se kapervogn.
Kaperi var en tillokkende beskæftigelse pga. de meget betydelige prisepenge, der kunne opnås. Men der opstod stigende modstand mod kapervæsenet, som ofte blev bedrevet under former, der grænsede til rent sørøveri, og det blev stort set afskaffet ved Parisersøretsdeklarationen i 1856.
For Danmark-Norge spillede kapervæsenet en meget væsentlig rolle under Englænderkrigen 1807-14, hvor størstedelen af flåden var væk, og hvor England var meget afhængigt af store tilførsler fra Østersøen, der nødvendigvis måtte passere de dansk-norske farvande.
Kilde: den store danske.dk
lugger substantiv, fælleskøn
Bøjning -en, -e, -ne
Oprindelse fra engelsk lugger, af lug ‘firkantet sejl’. Sejlskib med én eller flere master der har skråtstillet rå.
Kilde: Den danske ordbog
Prise: prise, opbringelse og beslaglæggelse af fjendtligt skib eller dets ladning under søkrig. Lovligheden af opbringelsen afgøres ved den opbringende stats egne domstole (prisedomstole). Før 1900-t. gav priser anledning til betydelige konflikter mellem de krigsførende og de neutrale stater. Under den anden Haagerfredskonference 1907 vedtoges en konvention (nr. 12) om oprettelse af en international prisedomstol, der skulle fungere som appelinstans for de nationale prisedomstole. Konventionen opnåede dog ikke tilstrækkelig tilslutning blandt staterne til nogensinde at træde i kraft.
Ordet prise kommer via middelnedertysk fra fransk prise, afledn. af prendre ‘tage’.
Efter 2. Verdenskrig har FN-pagtens forbud mod magtanvendelse, dvs. krig mellem staterne bortset fra selvforsvar eller magtanvendelse efter beslutning fra FN’s Sikkerhedsråd, i væsentlig grad indskrænket betydningen af de tidligere gældende regler om prise.
Priseret: se ovenstående
Kilde: Den store danske.dk
Månedsløjtnant, gammel betegnelse for en reserveløjtnant i den danske flåde. Månedsløjtnanter, der gjorde månedstjeneste i modsætning til de faste officerer, der gjorde årstjeneste, blev antaget under krig eller truende udsigt hertil, fx under krigene med Sverige i 1600- og 1700-t., under Englænderkrigene 1801 og 1807-14 og under Treårskrigen 1848-51. Månedsofficerer med højere charge end løjtnant fandtes også.
Kilde: Den store danske.dk
Top