M.A. Ebbesen

M.A. Ebbesens mindeplads

Historien om, hvordan fortiden blev genfundet første gang.

Af Jørgen Kok

Martin Andreas Ebbesen, lærer på Stigsnæs Skole og senere skoleleder på Magleby Skole, var en dygtig, vidende og flittig mand – der ud over skoletjenesten tog sig tid til at undersøge og skrive om den lokale forhistorie og senere tiders tildragelser på Stigsnæs.

Det er fra første færd hans interesse og vedholdenhed, vi blandt andet skylder, at Stigsnæs Kystbatteri i dag står som i englandskrigenes tid. Han vandt i 1937 første halvleg af kampen om at føre det historiske minde i Stigsnæsskoven tilbage til 1808-tallets virkelighed.

Der er i de sidste par år lagt et rigtig hårdt og vedholdende arbejde i det, vi i dag kan kalde anden halvleg af retableringen af kystbatteriet. Det er en lille persongruppe, der på frivilligt og på professionel vis, igen har ført kystbatteriet tilbage næsten til sin oprindelige skikkelse. Samtidig med det store og vedholdende arbejde har gruppen været begunstiget af donationer fra sponsorer, midler fra fonde, velvillighed fra Borreby Gods og hjælp fra Slagelse Kommune; og det var da også en festdag, hvor rigtig mange mennesker mødte op, hvor vægterne med deres morgenstjerner, Marinegarden med fuld musik og kanonererne i deres uniformer anno 1807 gjorde den solvarme dag uforglemmelig, da man indviede det nyretablerede kystbatteri med skud fra de renoverede kanoner på de nymalede raperter den 5. juni 2019.

Uden Ebbesen ingen kanoner i dag

Et postkort med den nyrenoverede redoute med kanonerne. Foto: Egnshistorisk Arkiv for Skælskør og Omegn.

Dog, uden M.A. Ebbesens forarbejde i årene lige inden anden verdenskrig var kampen for reetablering af seværdigheden ikke vundet.
Men, hvad var det da skolelæreren på Stigsnæs gik og puslede med, der i midten af 1930erne.
Lad os følge hans ihærdige arbejde for at få skabt en lokal, historisk festplads i forbindelse med det gamle kystbatteri.
Den 17. november 1935 stiller M.A. Ebbesen fire spørgsmål i et brev til krigsministeriet. Han ville gerne vide, om Borreby havde ejendomsretten over kystbatteriet på Stigsnæs, om offentligheden kunne kræve slåen og tjørn fjernet, og om hvor han kunne finde oplysninger om batteriets historie, samt om der var mulighed for at erhverve de gamle kanoner.
Ebbesen kunne så bare gå og vente på svaret på sine spørgsmål, som endelig kom efter en lille måned.
Den 15. december 1935 svarer krigsministeriet Ebbesen i et brev, at man efter at have indhentet oplysninger om kystbatteriet, kan meddele, at arealet, hvorpå kystbatteriet er beliggende, nu som tidligere tilhører Borreby Gods. Efter krigsministeriets skøn kan man ikke kræve kystbatteriet befriet for uønsket trævækst og lignende; men man kunne jo prøve at forhandle med ejeren. Med hensyn til aktstykker vedrørende kystforsvaret 1807 til 1814, må man søge i Rigsarkivet.

Men krigsministeriet skriver dog alligevel videre, at redouten og batteriet er anlagt i året 1808 under opsyn af major du Plat for at forsvare løbet mellem Stigsnæs og Agersøe. Og videre fortælles om daværende kanoner, og at der har været et bræddehus til ammunitionen, om soldaternes boligforhold, om ordren til batteriets opførelse, om at skytset efter krigen i 1814 blev transporteret til Korsør til opbevaring, men at kanonerne ikke findes mere, hverken på Tøjhusmuseet eller i Hærens tekniske Korps beholdninger, og at krigsministeriet formoder, at de i tidens løb er blevet tilintetgjort m.m.
Så kunne sagen sådan set godt være sluttet, men sidst i brevet skriver F.M. Stemann fra krigsministeriet, at der stadig findes tre stk. 12 punds granatkanoner af system 1834 uden lavetter; og at der vil, hvis Ebbesen kunne ønske dette, være mulighed for at erhverve disse på nærmere af krigsministeriet fastsatte vilkår, som F.M. Stemann ikke finder anledning til at komme nærmere ind på i brevet.

Ideen til genrejsning opstår

Fra i første omgang kun at have et ønske om at skabe offentlig adgang til kystbatteriet og få buske på arealer fjernet, opstår der pludselig en idé hos Ebbesen om at genskabe kystbatteriet.
Den 12. januar 1936 holder M.A. Ebbesen møde på området med Gdr. Sv. Olsen, Holten og hofjægermester H. Castenschiold , Borreby Gods, der begge var interesserede i sagen, og man lægger en plan, inden man går fra hinanden.
Samme dag om eftermiddagen skriver skolelæreren fra Stigsnæs derfor ærbødigst til ministeriet, takker for oplysningerne, og meddeler at hofjægermester H. Castenschiold til Borreby har lovet at rydde for trævækst og anlægge en gangsti på området, så det bliver tilgængeligt for offentligheden.

Ebbesen slutter, som man har aftalt på formiddagens møde, brevet med at skrive, at man er interesseret i at erhverve de tre omtalte kanoner, og at man derfor vil være ministeriet taknemmelig, hvis man vil meddele på hvilke vilkår, kanonerne kan erhverves.
Nu går der en måned, hvor gruppen ikke hører noget fra ministeriet og Ebbesen tilskriver derfor atter krigsministeriet.
Den 13. februar. – ”Da foråret nærmer sig, og man skal i gang med at fælde træer og buske, anmodes Ministeriet høfligst om en udtalelse ang. de omtalte kanoner”. Og som noget nyt fortsætter Ebbesen: ”Det er meningen ved dette anlæg at skaffe egnens befolkning en smuk mindeplads”.

Den 24. februar skriver F.M. Stemann fra krigsministeriet, at man ikke er interesseret i at sælge de tre kanoner, men at kanonerne, såfremt det ønskes, kan udlånes under forudsætning af, at man for det første bringer batteriet i en sådan stand, at det danner en passende ramme for skytset, og at der for det andet drages omsorg for et betryggende tilsyn med kanonerne.
Man må selv stå for transportomkostningerne, og med hensyn til fremstilling af raperter vil Hærens tekniske Korps kunne levere en skitse. Brevet slutter med at ministeriet ”anser det for rettest”, at det bliver sognerådet, (eller den stedlige turistforening), til hvem kanonerne udlånes.
Sognerådet var straks villig til at stille garanti, og først i marts mødtes sognerådsformand G. Jespersen, hofjægermester Castenschiold, gdr. Svend Olsen, og M.A. Ebbesen for at afstikke gange og planlægge rydning af træer og buske.

Den 16 marts skriver Ebbesen til ministeriet, at sognerådet stiller garanti, og at man meget gerne ville have udleveret en skitse til raperter. (Ebbesen kalder dem lavetter).
Den 24. marts får Ebbesen igen brev fra ministeriet, hvor der står, at krigsministeriet har bemyndiget Hærens tekniske Korps, Amager Boulevard 6, København, til at foranstalte det videre fornødne efter direkte henvendelse fra Magleby Sogneråd og imod dettes kvittering.
Så vidt – så godt, men nu får sagen en ny drejning.
Samme dag skriver sognerådsformand G. Jespersen til Sorø Amt, at man ønsker mellemkommunal refusion af visse arbejdsløshedsudgifter. Han henviser til lov af 15. december 1935, og beder om godkendelse af arbejdet ved istandsættelsen af batteriet i Stigsnæs Skov, og skriver videre, at der for 15 år siden er truffet aftale mellem Fredningsnævnet og hofjægermester Castenschiold om adgang til batterierne gennem skoven og om badning fra kysten. Han oplyser samtidig, at Stigsnæs Skov om sommeren er et søgt udflugtssted, at batterierne er overgroede med tjørn, at man fra Tøjhuset har lånt tre kanoner, og at man fra Rigsarkivet kan låne papirer vedrørende anlægget fra 1808.

Arbejdet med at føre batteriet tilbage til ”gammel stil” vil antagelig koste 600 kr., hvor det væsentligste beløb vil være arbejdsløn, og at sognerådet har begyndt træfældningsarbejdet med én mand – Valdemar Hansen – der har otte børn, hvoraf seks ukonfirmerede. Valdemar Hansen må have en anden arbejdsløs til at hjælpe sig, og at det ikke er muligt at sætte Valdemar Hansen på nedsat arbejde, på grund af forsørgerbyrderne.

Han har dog 14 dages arbejde andet sted først i april, og er i det hele taget en stræbsom mand, der næppe kan klare sig uden at det sociale udvalg træder hjælpende til. Sognefogeden fortsætter med at fortælle, at man har flere børnerige familier i kommunen, hvor forsørgeren venter at blive arbejdsløs i nær fremtid, og at det er hensigten at give dem arbejde på batteriet til 60 øre i timen. Sognerådsformanden, der skriver på sognerådets vegne, slutter med at argumenterer for at få penge fra amtet ved at skrive, at arbejdet er igangsat for at holde arbejdsløse borte fra at søge kommunehjælp, og for at gøre sognet smukkere.

Den gik ikke. Amtet svarer, at loven kræver nedsat arbejdstid, basta! Så kun den mest nødvendige rydning blev foretaget af Valdemar Hansen, Husmand L.P. Hansen, Nyvang og Ferdinand Hansen samt skovtilsynsmand Ludvig Olsen, Holten.

I maj 1936 modtager Ebbesen tegninger til raperter og besked om at kanonerne, der vejer 400 kg, kan afhentes formedelst skriftlig rekvisition fra sognerådet. Raperterne laves derefter på Skælskør Savskæreri af egetræ, som hofjægermester Castenschiold skænker. Smed L. Chr. Nielsen fabrikerer beslagene.

Den 5. september blev kanonerne opstillet på Stigsnæs Kystbatteri.

Den 27 september1936, det var en søndag, var tre medlemmer af Kystartilleristforeningen på besøg på batteriet, og formanden Bødkermester A.W. Hansen, Slagelse foreslog, at foreningen afholdt en fest til fordel for kystbatteriet.

Den 29. februar 1937 modtager Ebbesen brev fra bødkermesteren med meddelelse om, at billedhugger Brinkløv, havde lovet at tilhugge en mindesten for kystbatteriet, og samtidig foreslås det at holde en offentlig fest, hvor entreen skulle gå til batteriet. Dagen efter besluttedes det at holde festen den 6. juni 1937.

Den 16. april 1937 holdes der møde på Stigsnæs, hvor medlemmer af sognerådet, tre bestyrelsesmedlemmer fra kystartilleristforeningen og Ebbesen bliver enige om at kystartilleristerne selv skulle afholde festen, og at sognerådet kun ville medvirke ved lidt oprydning.

Den 29. november 1936 havde Dampmøller Troensgaard svaret på en ansøgning fra Ebbesen, at Ebbesen kunne bruge renterne fra Stigsnæs Ungdomslegat til udsmykning af kystbatteriet.
Beløbet bruges nu sidst i maj 1937 til opstamning af fyrretræerne på forbatteriet, og bortkørsel af en mængde kvas samt en nybygget træbro – og så blev kanonerne malet.

Den 18. maj 1937 er der møde i Slagelse, og Ebbesen erfarer, at Amtet har givet tilladelse til festen uden at man skulle betale afgift. Man opfordrede hotelejer Larsen ”Klubben”, Skælskør til at søge bevilling til ølsalg ved festen. Ebbesen og kystartilleristforeningen skulle sørge for flag og afspærring af pladsen. Man vedtog at trykke plakater og indbyde pressen. Der blev endvidere talt om en regnvejrsforsikring, men det ville sognerådet ikke være med til. På mødet blev der også talt om underholdning af et børnekor eller andet.

Den 19. maj kommer Sorø Amtstidendes pressefotograf sammen med redaktør Knudsen og beser anlægget.
kystbatteriet ved Stigsnæs Strand, til minde om krigen mod England 1807-14, der væsentligst på initiativ af lærer Ebbesen, Stigsnæs nu er blevet tilgængeligt for publikum.(1937)
Ebbesen skriver og udgiver et hæfte, hvor han fortæller om kystbatteriet i forbindelse med Englandskrigen. Han har sine oplysninger fra adskillige besøg på Rigsarkivet, og hæftet blev sat til salg.

Søndag den 6. juni 1937 finder den højtidelige indvielse sted på en ualmindelig skøn sommerdag. I aviserne fra den gang kan man læse, at Ebbesen skulle have haft hjælp af kystartilleristforeningen i forbindelse med festen, men at det kneb noget med tilslutningen af de gamle kystartillerister, som man ved den lejlighed havde sat sin lid til. Men så meget større var tilslutningen af civile fra nær og fjern. At det også kneb for de tidligere militærpersoner med at holde løftet om at pleje det gamle batteri, som de havde lovet, blev heller ikke rigtigt til noget, og efter et par år lagde en frodig plantevækst sig over området.

I dag, her i 2019, er kystbatteriet igen ført tilbage til sin oprindelige skikkelse og er tilgængeligt for alle takket være en gruppe ihærdige, dygtige og initiativrige borgere.
Der er stiftet en venneforening, som skal arbejde for at vedligeholde og informere om kystbatteriet, og man må håbe, at rigtig mange vil melde sig ind – og dermed støtte det arbejde som M.A. Ebbesen påbegynde for 84 år siden.

Faktaboks:

M.A. Ebbesen født 1902. Uddannet lærer fra Silkeborg Seminarium 1927. Lærer på Stigsnæs Skole 1933. Drivkraft ved første retablering af kystbatteriet i Stigsnæs Skov. Skoleleder på Magleby Skole fra 1954. Har skrevet historiske artikler i ”Sorø Amtstidendes Søndagstillæg”, i ”Historisk Samfund for Sorø Amts årbøger”. Ebbesen har udgivet flere faghistoriske hæfter og causerier om det stykke Vestsjælland, han kendte så godt. Død af et hjertetilfælde 1962.

 

1