1808 – 1814 i store træk

Det er storpolitik i verdensklasse, der har givet Skælskørborgere og turister et udflugtsmål ud til kanonerne på Stigsnæs.
Tilbage omkring år 1800 var franske Napoleon ude på at blive verdenshersker, men det ville englænderne ikke være med til.

Som billedet af Napoleon fra et engelsk satireblad fra datiden viste, havde man ikke den store respekt for den selvudnævnte franske kejser.
Det blev til krige mellem dem, mens Danmark, der dengang stadig havde Norge under den danske konge, forsøgte at være neutrale.

Danmark i forbund
Dog gik vi i forbund med Rusland og Sverige for at sikre handlen.
Danmark og Norge var tilsammen et stort rige med en af de største og bedste flåder i verden.
Dengang kunne vi bedre lide franskmændene og Napoleon, selv om vi havde stor handel med briterne.
Faktisk var vores venskab med de engelske øboer så godt før krigen, at kronprinsen fik et flot skib i gave af den engelske konge.

Men hvis vi gik sammen med tyskerne og franskmændene kunne det få store konsekvenser for englænderne, derfor gav de os det ultimatum, at enten var vi med dem, eller også var vi i krig med dem.

Og som de fleste danskere ved, bombarderede englænderne København, tog vores flåde, og smadrede alt det, de ikke kunne tage med.

Nu var gode råd dyre – ikke for kongen – for han var skør, men for kronprins Frederik, der blev til kong Frederik den 6. i 1808. Det var reelt ham, der ledede landet, og det gjorde han for det meste fra Holsten, så han var i sikker afstand fra hovedstaden.
(kongerækken fra kongehuset.dk)

Nu havde de engelske orlogsfartøjer frit spil i de danske bælter.
Der har sikkert ikke været nogen reel trussel om, at de ville gå i land og indtage Danmark for alvor.
Men et krigsskib med mange hundrede mand, skulle have frisk vand, kød og anden proviant, så de små øer i Storebælt var i fare for at blive indtaget.

Dengang havde England og Amerika store handelsinteresser i Østersøen, hvor der blev sejlet krydderier, te og andre handelsvarer fra blandt andet østen ind til havnebyerne rundt langs hele Østersøen.
Når skibene var tømt, blev de lastet med tømmer, jernmalm og andre varer fra de store oplande bag Østersøens havnebyer.
Det var store værdier, der på den måde blev fragtet gennem de danske farvande.
England og Amerika var i begyndelsen af 1800-tallet nære venner, og der var mange amerikanske handelsskibe, der blev beskyttet af den engelske flåde.
Bogen “Amerika, Rusland, hamp og Napoleon” beskriver “Det danske problem” profitten for skibet “The North America” fra Portland.
Det sejlede mod Rusland med mahogni træ, kaffe, peber, indigo og rom. Herefter lastede det jern, hamp, klæde, sejl i fineste kvalitet og børstehår. Turen frem og tilbage til Amerika indbragte mere end 115.000 dollar i datidens penge.
Den tur blev taget i 1807, som en af mange.
To år senere, i 1809, var der ikke mange amerikanske handelsskibe, der nåede Rusland.
Kong Frederik d 6. havde tilladt kapervæsen, eller sørøveri som en del af krigsførelsen mod England og dets venner.
Samme bog beskriver at mindst 61 amerikanske både blev kapret af danske skibe i bare 1809.
Der er skrevet mange bøger om det danske kapervæsen, og dets betydning for dansk økonomi og vores selvforståelse.